Jan Erik Rasmussen Vin- og Spiritusinformation

Domaine J. A. Ferret 1-6-2015 hos Kjær & Sommerfeldt


Audrey Braccini - charmerende og meget entusiastisk vinmager hos Domaine J. A. Ferret

Domaine J. A. Ferret - Pouilly-Fuissé, producerer nogle af området mest seriøse vine, og er i dag en del af Maison Louis Jadot.

Siden 1840 har Domaine J. A. Ferret haft en ubrudt række af kvindelige vinmagere - en tradition som er fortsat med Audrey Braccini fra 2008.

Smagningen blev indledt med en kort velkomst af Kjær & Sommerfeldt og herefter tog Audrey Braccini over. Vi fik et indgående og meget interessant indblik i forskellighederne i jordbundsforholdene, selv indenfor de enkelte parceller, som ikke kun gav en stor udfordring under vinificeringen, men naturligvis også satte sit præg på de enkelte vine. De fleste vine var delvis lagret på cementtanke og delvis på brugte fade.

Audrey Braccini kommenterede løbende de enkelte vine, efterhånden som de blev skænket op. Der var masser af tid til at stille spørgsmål, som hun besvarede med stor energi og som var med til at gøre aftenen til en rigtig god oplevelse.



Et par af aftenens dejlige vine

Domaine J. A. Ferret's vine var generelt fyldige, cremede, meget frugtbetonede og med stor kompleksitet i både duft og smag. Chardonnaydruens intense duft af floralt og mineralitet, ledte mine tanker mod retter som hvide asparges med vagtelæg og brunet smør.

Vinene gives point efter en skala fra 0-5, hvor 5 er højest. Der kan også gives ½ point.

Vin nr. Producent/Type Point Smagsnote  
1 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Pris kr. 289,-
Point 4 God parfumeret duft. Meget kompleks med god mineralitet. Noter af fersken / melon og noget frisk grønt. Meget frisk i smagen, fyldig og med lidt citruspræg i afslutningen.
Klar strågul farve.
 
2 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Tête de Cru
Le Clos
Pris ?
Point 4,5 Meget kompleks og dyb duft, med en snert af marcipan / mandel. God mineralitet. Betydelig mere kompleks end den "alm." Pouilly-Fuissé. Fyldig og med en meget frisk frugtsmag.
Klar strågul farve.
 
3 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Tête de Cru
Clos des Prouges
Pris ?
Point 4 Minder meget om Le Clos, men lidt mere skarp / bitter i det samlede duftindtryk og lidt mere afdæmpet i næsen. Med et strejf af mandel. God frisk druesmag med en anelse bitterhed fra drueskallerne.
Klar strågul farve.
 
4 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Tête de Cru
Les Perrières
Pris kr. 369,-
Point 4 Kraftfuld floral duft, frisk frugt og et strejf af nødder og krydderi. Fyldig og frisk, med en del citrus / ananas i afslutningen.
Klar strågul farve.
 
5 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Hors Classe
Tournant de Pouilly
Pris ?
Point 4,5 Kompleks men afdæmpet duft. Lige når den er skænket op er den meget frugtrig, men senere træder krydderier og fadnoter mere frem. Fyldig og ekstrem lækker vin, med en bred og varieret smagspalette.
Klar strågul farve.
 
6 Domaine J. A. Ferret
Pouilly-Fuissé
Hors Classe
Les Ménétrié
Pris ?
Point 4,5 Kompleks duft fra Chardonnaydruen blandet med lidt melon og mandel. Mere floral og adskiller sig lidt fra de andre vine. En intens og frisk vin, med lidt grape /citrus i eftersmagen.
Klar strågul farve.
 

En smagning på højt niveau.
Tak til Audrey Braccini fra Domaine J. A. Ferret og tak til Kjær & Sommerfeldt for en velgennemført smagning med perfekt temperede vine.

Jan Erik Rasmussen


© 2015 Jan Erik Rasmussen - contact: jan@janras.dk