Jan Erik Rasmussen - Vininformation

Udvalgte vinregioner
Denne side kræver, at du har Flash Player installeret. Du kan hente Flash Player her:

Frankrig
Alsace
Klik eller dobbelt klik på knappen "Detaljeret Kort".






Modne rieslingdruer - © F. E. Trimbach




Gewurztraminer - © Marc Kreydenweiss

Alsace ligger i Frankrigs nord-østlige hjørne og har et areal på ca. 8300 km2. Området har omkring 1,8 millioner indbyggere og ligger tæt ved Strasbourg.

Det er et af de mest kendte vinområder i Frankrig, dels pga. de fantastiske hvidvine men også pga. en perlerække af maleriske renæssancebyer ned gennem vinområdet. Kører man af "Route du Vin", de 170 km fra Marlenheim i nord til Thann i syd, passerer man de fleste af de gamle landsbyer og ca.14.500 hektar vinmarker. Der produceres årligt 1,2 millioner hektoliter vin svarende til 160 millioner flasker, hvoraf kun 8 % stammer fra blå druer - resten fra grønne. Alsace er helt igennem et hvidvinsområde.

Alsaceregionen blev skabt, da den mellemste del af en bjergkæde for 50 millioner år siden sank sammen. Vogesernes tinder blev stående i vest, mens Schwarzwald (i Tyskland) blev dannet i øst. Mellem disse bjergkæder løber floden Rhinen. Vinområderne ligger dog ikke op til floden men længere mod vest i ly af bjergene, der sørger for et varmt, beskyttet klima og spærrer for regnskyer. Og bl.a. derfor har Alsace vinene en helt anden mere fyldig og ekstraktrig stil, end de tyske på den anden side af Rhinen.

Jordskorpen
Jordskorpen i Alsace er rig på geologiske aflejringer som: sand og kisel, mergel, kalk og ler, skiffer, granit og vulkansk materiale. Rangen, et område ved Thann, er berømt for denne jordbund. Vinens smag og karakter verierer med jordbundens sammensætning og kendere kan smage forskel på samme druesort, alt efter om den har vokset på granitjord eller jord med fx meget kalk.

Vinkøbmænd, kooperativer og uafhængige
De store vinkøbmænd (Négociants) har stor betydning for vinbruget i Alsace og stammer fra politisk ustabile perioder i 1600 - og 1700-tallet, som standsede opsvinget i vinproduktionen. Dengang opkøbte vinkøbmændene druer og vin fra de små vinavlere og stod så selv for færdiggørelse og salg. Princippet gælder stadig i dag, men en del vinkøbmænd fremstiller samtidigt topvine, fra egne marker, ved siden af deres alm. standardprodukter. Trimbach og Beyer er nogle af de mest kendte, og deres betydning for vinbruget i Alsace er stadigvæk enormt.

En anden af områdets grundpiller er vinavlerkooperativerne. Cave Vinicole i Ribeauvillé var det første og blev dannet i 1895. Men snart slog flere og flere vinavlere sig sammen overalt. Det store kooperativ i Eguisheim fremstiller på sine 1250 hektar vinmarker ca. en tiendedel af den samlede mængde alsacevin.

Udover vinkøbmænd og kooperativer rummer alsaceregionen ca. 1100 uafhængige vinavlere. Mange af dem har, gennem de seneste årtier, formået at skabe megen opmærksomhed om deres til tider formidable vine.

Druerne
De flaste vine i Alsace fremstilles af enkeltdruer. De syv mest udbredte sorter er: Riesling, Gewurztraminer, Muscat, Pinot Gris, Sylvaner, Pinot Blanc og den eneste blå - Pinot Noir. Tidligere anvendte man også Chasselas, men den er meget lidt udbredt i dag.

Tør eller sød
Man kan ikke læse på etiketten om en alsacevin er tør eller sød. De fleste vine fremstilles tørre, dvs. uden restsukker, men når det gælder druesorterne Riesling, Pinot Gris og Gewurztraminer fremstilles også de sent høstede vine "Vendanges Tardives" og "Séléction des Grains Nobles". Disse vine bevarer modsat de almindelige vine det naturlige indhold af restsukker, hvilket giver dem en stor fylde, samt en eftersmag ud over det sædvanlige.

Udvalgte producenter i Alsace
Léon Beyer
Paul Blanc
Bott-Geyl
Domaine Zind Humbrecht
Domaine Marc Kreydenweiss
Rolly Gassmann
F. E. Trimbach
Domaine Weinbach


Beaujolais





Et par gode flasker fra en af områdets helt store
vinkøbmænd - © George Duboeuf




Fadlagring hos George Duboeuf - © George Duboeuf


Beaujolaisområdet strækker sig fra Mâcon i nord til Lyon i syd - fra Sâonedalen i øst og op ad Mont de Beaujolais' skråninger i vest. Det samlede dyrkningsareal udgør ca. 23.000 hektar og der produceres årligt omkring 1,4 millioner hektoliter vin, hvoraf ca. halvdelen sælges som Beaujolais Nouveau (Primeur).

Beaujolais Nouveau er et fænomen, hvor man hvert år i november fejrer den nye Beaujolais' ankomst, med massive udskænkninger. Det startede som en lokal skik i Lyon som senere bredte sig som kult til det meste af verden. For vinnørder er det dog Crus-vinene der har størst interesse. Men udbredelsen af Beaujolais Nouveau har uden tvivl gavnet Beaujolaisområdet.

Jordbunden
Jordbunden i Beaujolais består mod syd mest af mergel og kalk fra den ældre stenalder mens den østlige del, langs Saônefloden, er aflejringer fra jordens yngre perioder.
Nord for Villefranche ligger de bedste vinarealer og her består jordbunden for det meste af bjergarter med indhold af granit og skifer. Især skiferen er medvirkende til dannelsen af aromaer i vinen.
Jordbundsforholdene er medvirkende til opdelingen af Beaujolais i tre forskellige appellationer:

AOC Beaujolais og Beaujolais Supérieur
Appellationen breder sig over hele den sydlige del af regionen og omfatter også de lavtliggende områder langs Saônefloden. Områdets størrelse er ca. 10.500 hektar.

AOC Beaujolais-Villages
Denne appellation starter nordvest for byen Villefranche og strækker sig op til den nordvestlige grænse for Beaujolais. Områdets størrelse udgør ca. 6.100 hektar.

AOC Cru du Beaujolais
Fra lidt sydvest for Belleville og op til Mâcon ligger en række granit- og skiferholdige skråninger - de såkaldte Crus - det er her topvinene gror.
De ti Crus i Beaujolais er: Saint-Amour, Juliénas, Chénas, Moulin à Vent, Fleurie, Chiroubles, Morgon, Régnié, Côte de Brouilly og Brouilly. Områdets størrelse udgør ca. 6.400 hektar.

Druerne
Siden 1300-tallet har regionens vigtigste druesort heddet Gamay. Med undtagelse af mindre mængder af Chardonnay og Aligoté til hvidvinsproduktion, samt lidt Pinot Noir m.m., er markerne udelukkende beplantet med Gamay. Beaujolaisområdet er dermed det vigtigste område for Gamaydruen.

Gamaydruen er tidligt moden og giver et stort udbytte. For at lave virkelig god vin, bremser mange producenter Gamaystokkenes vækst bl.a. med kraftig beskæring, som giver lavere udbytte men bedre kvalitet.

Beaujolaisvinene er kendetegnet ved deres elegante aroma, bl.a. Violer, roser, kirsebær, ribs, og blåbær. De friske aromaer nydes bedst i de unge år, men mange af vinene, fx de ti crus, har et stort gemmepotentiale. Kendere drager tit paralleller mellem modne Beaujolais Crus og Bourgogne-vinene, selvom druesorterne er vidt forskellige.

Beaujolaisvinene passer godt til de typiske egnsretter fra området - rustikke terriner, pølser samt Bøf Bourgignon. En god frokostkurv vil være pakket med bl.a. tørrede pølser, et godt landbrød, en flaske Beaujolais samt gode oste fremstillet af gede- og komælk.

Udvalgte producenter i Beaujolais
Domaine Michel Chignard
Domaine Dominique Piron
Chateau Thivin
Georges Duboeuf



Bordeaux








Bordeaux er et af hovedområderne i fransk vin. Det er meget omfattende og indtil videre henvises til speciallitteraturen om området.


Bourgogne








Bourgogne er et af hovedområderne i fransk vin. Det er meget omfattende og indtil videre henvises til speciallitteraturen om området.


Coteaux d'Aix og Les Baux de Provence





Domaine de Trévallon's etiketter er tegnet af den
nuværende ejers far René Dürrbach, som var kunstner
og ven med Pablo Picasso
© Domaine de Trévallon


Provence - navnet leder straks tankerne hen på hav, sol, mad, krydderier og vin. Provence's vinmarker breder sig fra vest til øst over ca 200 km, primært i de franske departementer Var og Bouches-du-Rhône, og er et af de områder i Frankrig med den største vinproduktion.

På et areal med omkring 27.000 hektarer vinmarker, produceres årligt ca. 170 millioner flasker vin, fordelt over 88% rosé, 9% rød og 3% hvid. Provence er dermed Frankrig's største producent af rosévine.

Jordbund og klima
Samlet set har det meget bjergrige og kuperede Provence en jordbund hovedsagelig af limstensbjergarter mod nordvest, og krystallinsk skifer med sydøst.

Provence har et typisk middelhavsklima, med mange solskinstimer om sommeren og meget kraftig varme. Det meste af regnen falder - ofte i følge med kraftige storme - om efteråret og i foråret.

Coteaux d'Aix og Les Baux de Provence
Områderne producerer tilsammen årligt 205.000 hektoliter vin, hvilket svarer til 27 millioner flasker, på et ca. 4200 hektar stort areal.

Coteaux d'Aix producerer store mængder af ofte fremragende rosévin, men også de røde vine skal virkelig tages alvorligt. Mange vinmarker ligger i 2-300 meters højde, hvor det lidt køligere klima forsinker modningen, men samtidig gavner vinen. På basis af Syrah og Cabernet Sauvignon skabes der både komplekse og koncentrerede vine.

Les Baux de Provence har et af de smukkeste landskaber i området - bjergkæden Les Alpilles - bestående af kalkstensformationer med dybe kløfter. Her er varmere og fugtigere end i Coteaux d'Aix, og druerne modnes tidligere. De fleste områder dyrkes økologisk eller biodynamisk og da domainerne fik deres egen appellation i 1995, pålagde de sig selv strenge krav, bl.a. lavere udbytter og minium 12 måneders fadlagring til rødvinene.

I Les Baux de Provence udgør rødvin langt den største part af høsten. Grenache og Syrah samt Mourvèdre og Cabernet Sauvignon er de foretrukne druer her og giver tilsammen en vin med en klar provencalsk karakter.

Palette
Det lille område Palette er på kun på ca 21 hektar, hvoraf fire femtedele ejes af Château Simone, som i Frankrig intager en kultstatus. Her fremstiller familien Rougier vin som bevarer og fortsætter familietraditionen. Deres vine har et meget stort gemmepotentiale. Fx er deres hvidvin en nydelse selv efter 30 år i kælderen.

Udvalgte producenter i Coteaux d'Aix og Les Baux de Provence
Château Revelette
Château Romanin
Château Simone
Domaine de Trévallon




Cotes de Provence og Coteaux Varois





Domaine Richeaume ligger i det typiske provencalske
landskab - © Domaine Richeaume


Provence - navnet leder straks tankerne hen på hav, sol, mad, krydderier og vin. Provence's vinmarker breder sig fra vest til øst over ca 200 km, primært i de franske departementer Var og Bouches-du-Rhône, og er et af de områder i Frankrig med den største vinproduktion.

På et areal med omkring 27.000 hektarer vinmarker, produceres årligt ca. 170 millioner flasker vin, fordelt over 88% rosé, 9% rød og 3% hvid. Provence er dermed Frankrig's største producent af rosévine.

Jordbund og klima
Samlet set har det meget bjergrige og kuperede Provence en jordbund hovedsagelig af limstensbjergarter mod nordvest, og krystallinsk skifer med sydøst.

Provence har et typisk middelhavsklima, med mange solskinstimer om sommeren og meget kraftig varme. Det meste af regnen falder - ofte i følge med kraftige storme - om efteråret og i foråret.

Côtes de Provence og Coteaux Varois
Fra 1977 har Côtes de Provence haft deres AOC status (appellation d'origine contrôlé). Området består af fem zoner: La Sainte-Victoire, Le Bassin du Beausset, Les Collines du Haut-Pays, Le Vallée Intérieure og La Bordure Maritime, og dækker tilsammen 20.500 hektar. Der produceres 950.000 hektoliter vin, som svarer til 127 millioner flasker.

I 1993 blev AOC Coteaux Varois dannet og som på sine 2500 hektar producerer ca. 16 millioner flasker vin.

Et andet mindre men meget interessant område er Bandol og derudover det lille hvidvinsområde Cassis.

Som tidligere nævnt er det rosévinene, der udgør den største mængde i Provence. Druesammensætningen er hovedsagelig Grenache Noir og Cinsault som henholdsvis giver den frugtbetonede og florale- krydrede stil. Til hvidvinene bruges bl.a. Ugni Blanc, Clairette og Sémillon.

Det er dog rødvinene som høster den største opmærksomhed i Provence. De foretrukne druer er her Syrah, Mourvèdre og den gamle kendte Cabernet Sauvignon, og derudover Grenache Noir og lidt Carignan. Mange vine har en rustik karakter og topvinene udfolder sig først rigtigt efter fem til ti år.

Bandol
Hvis der er noget sted i Verden, hvor betingelserne for vinproduktion er optimale, er det Bandol. Vinmarkerne på skråningerne vender ud mod Middelhavet og er godt beskyttet mod de kolde vinde fra nord, og sammen med de mange solskinstimer giver det de bedste forhold for druerne.

Bandol blev en selvstændig appellation i 1941, og pålagde sig selv strenge krav omkring maksimalt udbytte og lang fadlagring - krav som er strengere end i andre af Sydfrankrigs appellationer. Området er på 1300 hektar, hvoraf en stor del går til rosévine, som i dette område har mere kraft og længde end andre steder i Provence.

Bandol fremstiller fremragende rødvine. Hovedsagelig på den langsomt modnende Mourvèdredrue med tilsætning af Grenache og Cinsault. Mourvèdredruen skal have meget lys for at nå at modnes, og det får den i Bandol som et af de områder med det højeste antal solskinstimer.

Mourvèdre er kendt for sin mørke bærsmag blandet med krydderier og animalske toner - aromaer som først rigtig folder sig ud after ca. otte år, og som får vinene til at fremstå med en enestående kompleksitet, harmoni og elegance.

Cassis
Med et klima som svarer til Bandols, har Cassis også gode forudsætninger for vindyrkning. Området er på 170 hektar, og her fremstilles næsten udelukkende hvidvin. Druerne er Ugni Blanc, Clairette, Marsanne og Sémillon. Det giver tørre, fyldige og karakterfulde vine.

Udvalgte producenter i Côtes de Provence og Bandol
Château de Pibarnon
Clos Sainte-Magdeleine
Domaine Bunan
Domaine Richeaume
Domaine Tempier




Côtes du Roussillon og Villages



---




Côtes du Roussillon er et område med meget store geologiske forskelle. Pyrenæernes foldninger i jordskorpen giver en meget stor variation i jordbundsforholdene, som bl.a. indeholder kisel, kalk, ler, grus og skifer.

Der ligger vinmarker op til 600 meters højde, hvor markerne i høj grad udsættes for den kraftige sol, men som dog køles af nordvestlige vinde. Under disse forhold udvikler de blå druesorter sig bedst. Omkring 1960 var Carignan den mest udbredte drue, men i de senere årtier er der sket en øget tilplantning af Grenache Noir, Syrah og den raffinerede Mourvèdre.

Côtes du Roussillon fik sin AOC status i 1977 og omfatter 6500 hektar, fordelt over ca. 125 kommuner i Département Pyrénées Orientales. I den nordlige del af området er rødvinen ophøjet til Côtes du Roussillon Villages.

Områderne omkring byerne L'esquerde, Caramany, Latour-de-France og Tautavel, som også omfattet Vingrau, har fået klassifikation som selvstændige kommunale appellationer.

I den sydlige del af Côtes du Roussillon kommer vinene ikke på højde med Villages - en undtagelse er dog Collioure.

Collioure
Appellationen Collioure er på 330 hektar og omfatter også Banyuls der er kendt for sine søde dessertvine, Vin doux naturel, som er vin, hvor gæringen er stoppet ved tilsætning af alkohol. Samme vintype fremstilles dog også i Maury og Riversaltes i den nordlige del af Côtes du Roussillon.

Udvalgte producenter i Côtes du Roussillon og Villages
Clos des Fées
Clot de l'Oum
Domaine de Bila-Haut (M. Chapoutier)
Domaine Cazes
Domaine Gauby




Loire - Sancerre og Pouilly Fumé



-




Loire-dalen er det mest udstrakte vinområde i Frankrig. Det starter i Massif Cantral, følger Loire-flodens mellemste del og ender ved udmundingen til Atlanterhavet. Den store bredde giver vidt forskellige jordbundsforhold mellem de forskellige regioner og det smitter naturligvis af på vinene.

Man kan dokumentere, der er dyrket vin siden 400-tallet og fra 1100-tallet bredte interessen for Loire-vinene sig, først til Holland og senere til England.

Området er på 50.000 hektar vinmarker og opdelt i syv regioner. Fra Atlanterhavet og ind i landet er det: Pays Nantais, Fiefs Vendéens, Anjou-Saumur, Touraine, Vins de l'Orléanais, Centre (med Sancerre og Pouilly Fumé) og Sydlige Loire.

Sancerre og Pouilly Fumé
De mest interessante områder i Loire er Sancerre og Pouilly Fumé. Her er kendere enige om, at der fremstilles de mest komplekse vine.

Sancerre som dækker ca. 2200 hektar vinmarker, har tre forskellige jordbundsforhold. Mod vest er kalkmergel og ler dominerende. Det giver kraftige vine. Jordbunden omkring Sancerre by er domineret af flintesten som slår igennem i vinens aroma. Mellem disse områder findes der grus- og kalkstens jorder, som giver udsøgte vine. Hvidvin, på druen Sauvignon Blanc er den dominerende og udgør over to tredjedele af produktionen. Der produceres også lidt rød Sancerre på druen Pinot Noir.

Pouilly Fumé dækker et område på ca. 850 hektar. Her er jorden domineret af kalk med flintesten som er med til at give vinen den lidt røgagtige aroma (Fumé) som kendetegner en god Pouilly Fumé. Druematerialet er næsten 100% Sauvignon Blanc.

Man må endelig ikke forveksle området med Pouilly-Fuissé, som ligger i Bourgogne og der er druen Chardonnay.

Nogle af de bedste vine fra området, gæres undertiden på træfade. Disse vine regnes blandt kendere for at være særligt komplekse og gemmeegnede.

Udvalgte producenter i Sancerre og Pouilly Fumé
Chateau du Nozet-Ladoucette
Domaine Henri Bourgeois
Domaine la Moussière
Domaine André Neveu




Rhone-dalen





De stejle terrasser på La Mouline, Cote Rotie
© E. Guigal




Syrah - © Inter Rhone




Viognier - © Inter Rhone




Grenache - © Inter Rhone




Svampe i godt selskab - © Beaucastel


Rhone-dalen ligger i den syd-østlige del af Frankrig, og er nok den vinregion med den længste tradition. Da de græske kolonister grundlagde Marseille i år 600 f.kr., blev de første vinstokke plantet. Senere, under romerne, bredte vinavlen sig op gennem Rhone-dalen.

Op gennem tiden har vinavlen haft en omtumlet tilværelse. I en periode pålagde det store hertugdømme i Bourgogne vinene fra Rhone store toldafgifter i et forsøg på selv, at sikre sig de bedste afsætningsmuligheder.

I nyere tid, efter Anden Verdenskrig, led Rhones image et alvorligt knæk. Tilstrømningen af billig vin fra de franske kolonier i Nordafrika ophørte. Det fik de store vinkøbmænd til, at øge salget af billig vin fra Rhone-området. Denne hurtige afsætningsmulighed øgede ikke ligefrem lysten til at fremstille kvalitet. Vi skal helt frem til 1980'erne før Rhones vinavlere får øjnene op for områdets potentiale og begynder at fremstille kvalitet fremfor kvantitet.

Rhone-floden er en af verdens vigtigste vinfloder. Den franske del strækker sig over ca. 200 km og langs hele strækningen, fra Vienne i nord til Avignon i syd, danner de ca 50.000 hektarer vinskråninger og vinmarker en af de mest afvekslende og mest producerende vinregioner.

Nord og syd
Som følge af forskellige geografiske forhold deler man Rhone-dalen op i nordlige Rhone-dal og sydlige Rhone-dal. I den nordligste del dyrkes vinene især på stejle granitskråninger indelt i terrasser. Klimaet er køligere og mere kontinentalt her, end i den mere sandede og bakkede sydlige del.

Crus, Villages og den regionale appellation
Rhone-regionen har et sindrigt appellationssystem. En appellation er en afgrænsning af et område, og indeholder bl.a. krav til hvilke druesorter, vinen må være fremstillet af. Nederst i kvalitetspyramiden ligger den regionale appellation Cotes du Rhone, som primært udgøres af vine fra den sydlige del. Næste trin er Appellation Cotes du Rhone Villages, som omfatter vine fra 95 kommuner i departementerne Drome, Gard og Vaucluse, herunder de 16 kommuner som må tilføje deres eget navn på etiketten, fx Cairanne og Rasteau. Toppen udgøres af de såkaldte Crus, som er isolerede appellationer, fx Gigondas og Cote Rotie og som ikke angiver Rhone på etiketten.

Nordlige Rhone-dal
Fra Vienne i nord til Valence i syd, snor den stejle og snævre Rhone-dal sig. Her fremstilles for det meste vine af enkeltdruer i modsætning til sydens blandingsvine. Den eneste blå drue her er Syrah og de grønne udgøres fortrinsvis af Viognier, Marsanne og Rousanne. De fantastiske syrahvine må visse steder indeholde op til 20% af viognierdruen. Vinene fra denne del af regionen sælges næsten altid under de prestigefyldte Cru-navne.

Længst mod nord ligger et af de kendeste Crus, Cote Rotie, som kan levere vine af uhørt høj kvalitet. Cote Rotie betyder "den stegte skråning", og er kendetegnet ved meget stejle sydvendte skråninger med vinstokkene placeret på smalle terrasser. Her laves kun røde syrahvine som regel tilsat lidt Viognier.

Syd her for ligger hvidvinsappellationen Condrieu, hvor viognierdruen viser hele sit potentiale. Her fremstilles saftige, friske og krydrede hvidvine med stort raffinement.

Som en enklave i Condrieu ligger Chateau Grillet som er en appellation i sig selv, og dermed en af frankrigs mindste. Her fremstilles vine på viognierdruen. Vinene herfra er meget berømte men sjældne pga. en meget lille produktion. En del vinskribenter mener dog, at prisniveauet er skruet voldsomt op i forhold til kvaliteten.

Den største appellation i den nordlige Rhone-dal er Saint-Joseph, som med sine ca. 900 hektar strækker sig over 50 km langs flodbredden. De røde vine er på ren Syrah og de hvide på Marsanne og Rousanne. De røde er de mest interessante - frugtige og koncentrerede.

På den anden side af Rhone-floden ligger Hermitage-appellationerne. Vinmarkerne ligger op ad det berømte Hermitage-bjerg og det lidt mindre eftertragtede Crozes-Hermitage. Her fremstilles store koncentrerede vine på højde med dem fra Cote Rotie. De røde vine på ren Syrah og de hvide på blandingen Marsanne og Rousanne.

Cornas fremstiller røde syrahvine. Stilen er koncentreret og markant, men som regel lettere end vinene fra Cote Rotie.

Nederst i den nordlige Rhone-dal ligger den lille appellation Saint-Peray, som førhen var kendt for sine mousserende vine, men nu mest for alm. hvide på Marsanne og Rousanne.

Sydlige Rhone-dal
Klimaet i den sydlige Rhone-dal er middelhavsagtigt, og landskabet ændrer karakter fra de stejle terasser til et landskab med bakker og store marker. Området leverer størsteparten af den vin som sælges under Appellation Cotes du Rhone. Her dyrkes omkring 13 forskellige blå og grønne druesorter. De blå domineres af Grenache, Mourvedre og Syrah, og de grønne af Grenache Blanc, Clairette, Marsanne, Rousanne, Bouroulenc og Viognier.

Appellationerne
Ud over den regionale appellation Cotes du Rhone, og Appellation Cotes du Rhone Villages, har den sydlige dal fem Crus, men også en række yderområder med nyere selvstændige appellationer regnes med til regionen, selv om de ikke i juridisk forstand hører med. Det er områder som Cotes du Ventoux og Coteaux du Tricastin.

Et af de vigtigste Cru er Gigondas ved foden af Dentelles du Montmirail. Jorbundsforholdene er stærkt varierende, og det samme er vinene, men alle er frugtbetonede og kraftige, til tider voldsomme, og har stor alkoholstyrke. Grenachedruen er dominerende, men Syrah og Mourvedre har de senere år udgjort en større og større andel.

Naboappellationen Vacqueyras har lignende jordbundsforhold, men vinene her er ikke lige så kraftige.

Lirac er en mindre appellation, der fremstiller både hvid- rød- og rosévine, hovedsageligt af Grenache.

I Tavel fremstilles udelukkende rosévine, som af kendere betegnes som noget af det bedste på markedet. Druesammensætningen er fortrinsvis Grenache og Cinsault.

Chateauneuf-du-Pape er den største og mest velrenomerede appellation i det sydlige Rhone, og de over 3000 hektar fordeler sig over fem kommuner.

Det siges, at Pave Johannes XXII har haft afgørende indflydelse på vinfremstillingen i området. I 1323 byggede han en borg, der blev brugt som pavernes sommerresidens. Vi skal dog helt frem til 1800-tallet, før området fik navnet Chateauneuf-du-Pape, og det er først i nyere tid, at appellationen har fået sit høje ry.

Jordbundsforholdene er også her stærkt varierende, og da mange markejere har deres parceller spredt ud over forskellige jorder, bliver de færdige vine et nyanceret blandingsprodukt.

Appellationen tillader dyrkning af 13 druesorter og der fremstilles fortrinsvis rødvin. Nogle producenter bruger kun nogle få sorter i deres vine, mens andre bruger alle 13. Vinene fra appellationen er kraftfulde og koncentrerede men samtidig meget elegante. De gode årgange viser normalt først deres potentiale, efter en del års lagring.

Udvalgte producenter i Rhone
Chateau de Beaucastel (Pierre Perrin)
Domaine Brusset
M. Chapoutier
Jean-Luc Colombo
Chateau de Saint Cosme
Domaine Font De Michelle
Domaine La Garrigue
E. Guigal
Domaine Roger Sabon et Fils
Domaine Santa Duc

Spanien
Castilla og León





Vinmager Alejandro Fernández, Tinta Pesquera
© Tinta Pesquera


Castilla og León er en meget stor region, hovedsageligt med landbrugsjord, men området dækker også over 70.000 hektar vinmarker. Vindyrkningen havde sin storhedstid i 1500 - 1600-tallet, men blev senere slået tilbage af den store vinluskatastrofe, og er aldrig arealmæssigt kommet tilbage på samme niveau.

Tidligere blev Castilla og León betragtet som lidt tilbagestående i forhold til fx Rioja, men det har ændret sig væsentligt i de senere år, og nu har områdets karakterfulde frugtige vine et godt ry blandt vinkendere. De fire bedste kvalitetsområder i dag er Toro, Rueda, Gigales og Ribera del Duero.

Toro
Der er dyrket vin omkring byen Toro siden 1200-tallet, men det er først i de senere år, efter at førende vinmagere er søgt til området, at vinene har vagt international opmærksomhed. Området er meget tørt, og den megen sol giver gode vækstbetingelser for hoveddruen Tinta de Toro, en variant af Tempranillo. Druen giver frugtige og koncentrerede vine med højt tanninindhold, der egner sig godt til lagring. Toro regnes af mange som værende det nye vin-Mekka.

Rueda
Rueda er hovedsageligt et hvidvinsområde. Hoveddruen her hedder Verdejo, og har en krydret og blomsteragtig bouquet. Den bruges bl.a. til den mousserende Rueda Espumoso. Områdets bedste vine er Rueda Verdejo og de intense Sauvignin Blanc-vine, som udvikler sig helt specielt på den tørre højslette.

Cigales
Førhen var Cigales næsten udelukkende kendt for sine rosadovine, nogle af de bedste i Spanien, men nu udgør rødvine ca. halvdelen af produktionen. Vinene er dog endnu ikke på højde med naboregionernes topvine.

Ribera del Duero
En af Spaniens hurtigst udviklende vinregioner Ribera del Duero har i århundreder været kendt, ikke for druer, men for rødbeder og andre grøntsager. Vindyrkningen er først startet i nyere tid. Først i 1982 fik området officiel status som kvalitetsvinområde.

Ribara del Duero var indtil 1980'erne domineret af store kooperativer, men nu er der langt over 150 selvstændige bodegaer, og flere er på vej. Området har gennem de senere år haft et kvalitetsmæssigt opsving som ingen andre i regionen. De bedste vinmarker ligger i den nordlige del - omkring byerne La Horra, Gumiel og Pesquera de Duero.

Det er først og fremmest rødvinen, der med sin koncentrerede frugt og store evne til at lagre, er skyld i den store succes. Hoveddruen er Tempranillo, som her kaldes Tinta del Pais. Desuden dyrkes der Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec og Garnacha.

Stilmæssigt falder vinene meget forskelligt ud, idet jordbundsforholdene varierer meget fra mark til mark. Også brugen af forskellige typer egefade har en afgørende betydning.

Danskeren Peter Sisseck, der med sin vin Pingus har skabt en af Spaniens bedste, dyreste og mest eftertragtede vine, har stor andel i dette områdes berømmelse.

Udvalgte producenter i Castilla og León
Bodegas Alejandro Fernández, Tinta Pesquera (Ribera del duero)
Bodegas Hermanos Sastre (Ribera del duero)
Bodegas y Viñedos Vega Sicilia (Ribera del duero)
Dominio de Pingus (Peter Sisseck) (Ribera del duero)
Hacienda Monasterio (Peter Sisseck) (Ribera del duero)



Catalonien





Josep Maria Albet - © Albet i Noya


Vindyrkning i Catalonien har været kendt tilbage til romertiden. Vinene blev drukket af de romerske kejsere, der var med til at udbrede kendskabet i resten af romerriget. Den moderne vinfremstilling, kendetegnet ved høj teknisk standard og kvalitet, blev dog først grundlagt i 1960 - 1970'erne.

Catalonien er en af de mest dynamiske vinregioner i verden, og megen nytænkning er udgået herfra. Området tillod således tidligt dyrkning af især franske druesorter som sammen med det store udvalg af spanske, udgjorde et meget stort druepotentiale. Pioneere som Miguel Torres, José Luis Pérez og brødrene Albet i Noya har virkelig forstået at udnytte denne mangfoldighed i deres fremragende vine.

Penedés
Penedés storhedstid startede omkring 1800-tallet pga. meget stor efterspørgsel på vin fra de latinamerikanske lande. Det medførte en massiv udplantning af druer over hele området. Jordbundsforholdene, for det meste limsten, og klimaet var ideelt for vindyrkning.

I 1950'erne kom der en fornyet interesse for, og udvikling af, den mousserende vinindustri, kendt som Cava, som havde været fremstillet i Penedés siden sidst i 1890'erne. Parellada, Macabeo, Xarello og Chardonnay er hoveddruerne i fremstillingen af Cava. 95% af alle Cava'er er fremstillet i eller omkring Catalonien.

Moderniseringen af områdets almindelige røde og hvide vine startede først i 1960'erne, da Torres-familien begyndte at eksperimentere med franske druesorter som Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon, og kombinerede dem med de traditionelle spanske druevarianter. Blandt vinmagere var interessen for at eksperimentere stigende, og i løbet af få år voksede antallet af moderne kældre med ståltanke og nye små egefade.

I mange år havde man produceret store mængder af mellemkvalitetsvin, perfekt fremstillet, men uden sjæl. Mange producenter har dog indset, at kvantitet ikke er det samme som kvalitet. De har ved målrettet reduktion af udbyttet og koncentration om de bedste marker fremhævet vinens terroir og dermed givet Penedés-vinene ny identitet.

Priorat (Priorato)
Priorat har været kendt som vindyrkningsområde siden middelalderen, men først i de senere år har området fået et opsving, som har gjort vinene til spaniens dyreste og mest efterspurgte. Priorat er et nærmest lukket vinområde omgivet af stejle bjerge, på hvis skråninger vinmarker og terrasser er anlagt. Jordbunden består af skifergrus, som giver lavt udbytte, og den dyrkes for det meste manuelt.

Opsvinget skyldes ikke mindst René Barbier, der i 1979 flyttede til området, og begyndte at renovere en gammel vinmark, Clos Mogador. Flere andre fulgte hans eksempel, og de dannede et lille kooperativ, der sendte deres første vin på markedet i 1991. Vinen skabte stor opmærksomhed. Senere kom folk som Avaro Palacios, en ung vinavler fra Rioja, til. Disse pioneeres topvine er skyld i, at Priorat-vinene i dag befinder sig i den højeste liga.

Udvalgte producenter i Catalonien
Albet y Noya (Penedés)
Clos Martinet (Priorat)
Clos Mogador (Priorat)
Miguel Torres (Penedés)



Rioja / Navarra





Bagsideetiket / Garantimærke - Rioja Reserva




Ønolog Maria Vargas Montoya - Marques de Murrieta
© Marques de Murrieta, Rioja




Allende og Muga Reserva, Rioja
Castillo de Monjardin Crianza og Reserva, Navarra




Fadlagring - © Bodegas Ochoa, Navarra


Spaniens mest berømte vinområde er Rioja. Fra fund af talrige gæringskar hugget ud i sten ved man, at allerede i antikken var dette et vindyrkningsområde. I middelalderen var det klostrene der fremmede vindyrkningen og vinkvaliteten. I klostrenes herberger blev de pilgrimme der var på vandring til apostlen Jakobs grav, i det fjerne Santiago de Compostella, beværtet med vin, og var på den måde med til at udbrede kendskabet til Rioja-vinen til den omkringliggende verden.

Det var dog ikke vin i den kvalitet og med den holdbarhed vi kender i dag. Vine lagret på små egefade var hidtil ukendt i Rioja. Først fra midten af 1800-tallet begyndte førende vinproducenter, der havde studeret vinteknik i Bordeaux, at eksperimentere med små egefade og hermed blev grundlaget for den fremtidige vinproduktion lagt.

Frem til vor tid var næsten alle spanske kvalitetsvine fra Rioja. Det var først i 1990'erne, at områder som Ribera del Duero og Priorato begyndte at blive alvorlige konkurrenter. Rioja fik som det første vinområde i 1991 tildelt spaniens højeste appellation D.O.Ca.

Kvalitetssystemet i Rioja / Navarra
Systemet "Demoninación de Origen Calificada" (D.O.Ca.) Rioja / Navarra garanterer naturligvis, at vinen kommer fra det pågældende område, men ellers omhandler det mest lagringstider på fade (barrique) og flaske. En vins kvalitetstrin er defineret på vinens bagsideetiket.

For rødvine fra Rioja / Navarra er følgende fastsat:

Vino Joven, ung vin som kun bærer betegnelsen Garantia de Origen, og som kommer på markedet allerede få måneder efter høsten.

Crianza-vine lagres mindst to år i bodegaen, og heraf mindst et år på fad.

Reserva-vine lagres mindst tre år, heraf mindst et år på fad.

Gran Reserva-vine lagres mindst to år på fade, og derefter tre år på flaske før frigivelse.

Kvalitetstrinene er fastlagt ved lov, men er kun minimumskrav. Mange bodegaer anvender lagringstider langt ud over det lovbestemte, og det giver naturligvis store variationer i udvalget af vine. Et lignende kvalitetssystem gælder for resten af Spanien, men kan dog variere fra område til område.

Klimaet
I Rioja er klimaet præget af en blanding af kølig luft fra Biscayen i nord, varm luft fra øst og en passende mængde regn - altså perfekt til vindyrkning. De klimatiske forhold kan være svingende og derfor er Rioja-vines kvalitet meget afhængig af årgangen.

Vinområdets karakteristik
Rioja-området er et udpræget rødvinsområde, og er opdelt i tre underzoner med hver deres karakteristik. Rioja Alta skaber fine og elegante vine med medium alkoholindhold. Rioja Alavesa laver mere frugtbetonede vine. Rioja Baja, langs grænsen mod Navarra, fremstiller vine med højt alkoholindhold. De bedste årgange kommer fra Rioja Alta og Rioja Alavesa.

Store bodegaer, kooperativer og små vinavlere
De store gamle bodegaer ligger i Rioja Alta, hvor man i generationer har skabt topkvalitet. Mange af disse bodegaer har kun få eller slet ingen egne vinmarker og køber derfor druemateriale i alle tre underzoner, og fremstiller heraf deres vine. Området dækker over 26.000 hektarer, og størsteparten er tilplantet med tempranillodruen.

Rioja Alavesa er mere præget af små selvstændige vinavlere, som på deres velplejede marker fremstiller druer af høj kvalitet. De 13.000 hektar er også her fortrinsvis beplantet med Tempranillo.

Rioja Baja er arealmæssigt det største område, men vinmarkerne udgør kun 22.000 hektarer. Området er præget af vinkooperativer. Klimaet er varmere, og garnachadruen som klarer sig godt i varmen udgør en væsentlig del af druematerialet.

Vinstilen
De klassiske Rioja-vine er som regel fine vine der gennem lang fadlagring får en klar rubinrød farve og udmærker sig ved ikke at have en voldsomt dominerende krop. Omvendt er det med de nyere generationer af Rioja-vine. En lang maceration trækker mere farve og flere tanniner (garvesyre) ud af druerne. Fadlagringen afkortes til det mindst tilladte, og der bruges nye fade som giver vinene mere smag af træ. Disse vine er meget koncentrerede og frugtrige og svarer åbenbart til tidens trend.

Navarra
Frem til 1980'erne var Navarra mest kendt for sine Rosado-vine (rosé). Denne vins dominans opstod som følge af en massiv udplantning af Garnache-druen efter vinluskatastrofen i starten af 1900-tallet. De bedste bodegaer producerede dog også vine i Rioja-stil, da store områder af Navarra er klassificeret som D.O.Ca. Rioja.

For at udvidde markedet har Navarra arbejdet hårdt på at fremstille konkurrencedygtige rød- og hvidvine på både de nationale druer og af importerede druesorter. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Tempranillo og Garnacha, både som vine på enkeltdruer og i blandinger.

Med bodegaer som Chivite og ønologen Javier Ochoa i spidsen, blev der ydet et stort forarbejde som her 25 år senere har resulteret i en mangfoldighed af kvalitetsvine.

Udvalgte producenter i Rioja
Bodegas Marques de Murrieta
Bodegas Muga
Bodegas Roda
Bodegas Sierra Cantabria (Eguren)
Finca Allende
Vinos de los Herederos del Marques de Riscal

Udvalgte producenter i Navarra
Bodegas Artazu
Bodegas Julian Chivite
Bodegas Ochoa
Castillo de Monjardin




© 2015 Jan Erik Rasmussen - contact: jan@janras.dk